Menneskets visdom og Det Seraphimske Bevidsthedsfelt



Menneskets potentiale for spirituel kontakt, og evner inden for at arbejde med energi og healing, udbygges som en følge af at den nye tids energiindstrømninger lander ind på jorden og skaber et dybt, nuanceret og tilgængeligt spirituelt erkendelsesfelt.

Der er mange dybsindige indgange til visdom og erkendelse at finde gennem denne kontakt, og menneskeheden bærer koderne til at kunne åbne for hver og en, gennem forstærkninger af vibrationer, hvert et menneske allerede bærer i sin sjælsindstrømning.

Nogle strenge af visdom forudsætter et livs dedikation, fordybelse og specialisering, og hvert et menneske vælger gennem sit livs udfoldelse hvilke visdomfelter, der skal være en del af livsvejen.

Og nogle strenge af visdom er skabt for os alle. De vibrerer allerede rent og sandt i vores dybeste bevidsthed. Visdom, som fra menneskets tidligste skabelse er strømmet ind med sjælen, som der er skabt plads til i menneskets bevidsthed, og som ligger latent til åbning og udfoldelse når mennesket genkender vibrationen som en del af sig selv.

Visdommen båret ind af Serapherne og det Seraphimske bevidsthedsfelt giver os mulighed for med større naturlighed og indre tillid at stå med mere styrke, renhed og værdighed i os selv.

Seraphimfeltets vibration støtter i at forløse individuelle blokeringer, for i større frihed at kunne gå sjælens vej, samt healer og afkoder fra menneskehedens kollektive udfordringer omkring eksistentiel balance.

Kærlige hilsner Karina Bundgaard

Gå til oversigt over alt indhold om Serapherne og Seraphimfeltet



Dette blogindlæg er udgivet i forbindelse med "Onlineforløb med integration af din Seraphimske Vibration"".

 
  [product_page id="752"]

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!